Historien om kennel Lochiness Med indkøbet af vores 2. labradorhan i 1982 tog interessen for labrador retrievere fart. Kozac var efter DKCH DKBRCH Timspring Sultan og en fynsk tæve efter DKCH Passingridge Black Prince. De to altdominerende avlshanner på det tidspunkt. Kozac klarede sig godt først på udstillingerne, derefter på markprøverne. Han fik sit første udstillingscertifikat som ganske ung. Til unghundemesterskabet blev han nummer 4 og han fik senere certifikat på en B-prøve på Løvenholm. Ialt opnåede han 2 certifikater på udstilling og 2 på markprøve B og et utal af placeringer. Han nåede desværre ikke at få en titel. Kozacs egenskaber kom til at sætte standarden for vores opfattelse af, hvordan racen skal være,  temperamentsmæssigt og brugsmæssigt. Uden dermed at påstå, at der ikke var plads til forbedring, for det er der altid. Det har vi så arbejdet på siden... Tævernes indtog Vores første tæve hed Dunsinane Loch Ness. Hun blev født i 1986 og blev udstillingschampion. Den næste tæve var en parringshvalp efter Kozac og Øksedal Rozes Infante Øksedal Madeline of Square (Maddy). Hun var en superdejlig labrador på alle måder. Hun havde sin fars blide temperament og store arbejdsvilje og -evne. Hun var gennemsund og gav det videre til sine hvalpe. Hun blev parret med Sparkfield Tobias, som dengang var et helt ubeskrevet blad. Det var dengang lidt kontroversielt at blande den "gammeldags" type med field trial typen, hvilket også blev kommenteret i klubmiljøet. Men det skulle vise sig en god beslutning for os. Ud af den kombination kom Lochiness Maserati of Bluebell som Villy Jensen førte til brugs- og jagtchampionat. "Topper", som han blev kaldt blev siden også far til både brugschampions og en enkelt udstillingschampion. I kennelen fik vi af samme kombination Lochiness Di Stefano. På mange måder for os den ideelle labrador. Han opnåede en placering som 4. vinder med CK på udstilling, samt certifikat på markprøve samt et antal vinderplaceringer. Maddy fik desuden et kuld med DKBRCH Dyra's Trip. Ud af den kombination kom Lochiness Adalena, som Boye Rasmussen førte til brugs- og jagtchampionat. Et kuld med Charway Black Jack, som boede hos Isabella Kraft i Tyskland gav os Lochiness Dice, som blev udstillingschampion og opnåede et par vinderplaceringer på A-prøve.
Lochiness Di Stefano linien Som det ses af det foregående har vi - med Maddy som udgangspunkt - forsøgt os med flere linier. Vi har hele tiden haft sundhed, temperament, brugsegenskaber og racetypiskhed for øje. Derfor blev det Stefano-linien vi førte videre og med indkøbet af Kullaholms Lovis fra Marie Danielsson i Sverige, blev grunden lagt til "den gule periode", da begge hunde var gule. Ud af den kombination kom Lochiness Penelope Clearwater (Penny). Både Lovis og "Penny" har certifikat på markprøve A og en 1. præmie på udstilling. "Penny" blev parret med Boye Rasmussens Thirsgaards Tjalfe, (DKCH INTCH Melicmark Black Moon Rising og DKBRCH DKJCH Lochiness Adalena). Vi beholdt den sorte Lochiness Candida, som blev mor til Lochiness James Cook (far: DKBRCH DKJCH Whillanbeck Tinker). Det engelske islæt Ind i mellem må man supplere med nyt blod og I 2007 fik  vi mulighed for at købe en to år gammel sort tæve Greenbriar Beret fra Carol Clarke, kennel Greenbriar i England. Hendes mor, Greenbriar Solitaire er mor til adskillige champions. Hunde, som Keld havde set på dommeropgaver forskellige steder i Europa. "Berry" var drægtig med FTW Garronpoint Ross of Drakeshead og fik et kuld på 9 hvalpe. Af dette kuld beholdt vi Lochiness Green Chive.  Han er nu vokset til og har til fulde indfriet vores forventninger, dels som jagt- og prøvehund, men også som det supplement til vores egne tæver, vi søger. Hans mor har siden i kombination med Lochiness James Cook givet sunde og dygtige hvalpe. Af den kombination har vi beholdt Lochiness Foxberry. Chive har parret Lochiness Penelope Clearwater en gang og Lochiness Candida to gange - og med godt resultat. Hvalpene er på mange måder tæt på det ideal vi har af en klassisk racetypisk labrador.